Doc Lounge Aarhus
Past14/92018

Westwood: Punk, Icon, Activist

Lorna Trucker, 78 min, United Kingdom, 2018

Westwood: Punk, Icon, Activist

Doc Lounge Aarhus og AWOW 2018 inviterer til modefest og dokumentarfilm!

Aarhus Walks on Water (AWOW) og Doc Lounge Aarhus præsenterer Lorna Tuckers dokumentarfilm om Vivienne Westwood - den første film til at fortælle den usædvanlige historie om ikonet Westwood og hendes kamp for at fastholde sit brands integritet, principper og eftermæle.

Fredag den 14. september kl. 18:30 i Lille Sal, DOKK1, viser Doc Lounge Aarhus sammen med Aarhus Walks on Water (AWOW) Lorna Tuckers dokumentarfilm WESTWOOD: PUNK, ICON, ACTIVIST til et brag af en modefest på havnen.

“Jeg vil fortælle om det, men det er så kedeligt,” sukker Vivienne Westwood, da hun bliver spurgt, om hun vil fortælle sin livshistorie. Det er noget af en kommentar at åbne sin debutdokumentarfilm med, men som instruktør Lorna Tucker godt ved, kan det ikke være kedeligt, hvad vi får at høre om denne britiske modedesigner. I modsætning til hvad Westwood selv lover, bruger WESTWOOD: PUNK, ICON, ACTIVIST interviews, arkivmateriale og intim flue-på-væggen-adgang til at komme tæt på den spændende dame, selvom man mistænker Westwood for altid at gemme flere hemmeligheder oppe i ærmet. Lorna Tuckers film er for alle, der har lyst til et skud kreativ energi.

Døren åbner kl. 18:15. Billetpris: 50 DKK. Der er ikke et begrænset antal pladser. Køb billet via link!

Dagen inden, torsdag den 13. september, holder AWOW 2018 et offentligt, open air Fashion Tech Show ganske gratis, hvor internationale fashion tech brands og up-and-coming designere arbejder sammen med etablerede modebrands om at vise nye stile og re-designs, specielt lavet til årets AWOW fashion show. 
AWOW 2018 foregår på Aarhus Havneplads mellem DOKK1 og Navitas. Havnepladsen er ikke en almindelig plads, men et nyt, cool space, rigt på sanseindtryk, og Emotional Data Lab Aarhus samt Emolition vil tilføje den fordybende, visuelle medieinstallationer. 

PROGRAM 13.-14. september 
DATO: Torsdag 13. september, AWOWs offentlige, open air Fashion Tech Show
TID: Modeshowet starter kl. 20, men allerede fra kl. 19 kan man nyde Havnepladsen, spise fra street food-boderne og høre DJ Cosmo Copenhagen. 
STED: Aarhus Havneplads mellem DOKK1 og Navitas. Gratis entré!

DATO: Fredag September 14, DOKK1, Lille Sal (Small Conference Room)
TIDER: 12:00 Masterclass i Fashion Innovation med Kristina Dimitrova (Interlaced London). Kun for tilmeldte.
16:30 Åbning af udstilling: Oplev projekter af unge designere i samarbejde med etablerede mærker til AWOW 2018. 
18:30 Filmvisning af "Westwood: Punk, Icon, Activist".
Entré: 50 DKK. Billetter kan købes via link eller med kontanter/mobilepay i døren.

FOR ENGLISH see the Facebook event: https://www.facebook.com/events/696662340709489/ 

Vi ses!

Doc Lounge Aarhus